Menu

Succesfuld første dag med VB Talentakademi

23. oktober 2015 kl. 19:42

Der blev i dag skudt hul på den anden udgave af VB's Talentakademi. Sidste gang var en stor succes da en masse børn fik trænet en masse skills og forventningerne var derfor høje til dagens træning.

Efter forårets udgave har vi lyttet til børnenes og forældrenes ønsker for at forbedre Talentakademiet og evalueret hvordan vi nu kan gøre det til en endnu bedre oplevelse for de mange deltagende.
Vigtigst af alt har vi udvidet antallet af trænere. Derudover vil det nu være fast hvilke trænere, der følger grupperne fra fredag til fredag, så de deltagende børn vil føle et mere trygt og udviklende træningsmiljø.

Med stor motivation gik trænerteamet, bestående af nogle af de dygtigste ungdomstrænere fra Vejle Boldklub, ind til hvad, der skulle blive en fantastisk dag på Talentakademiets første dag.
Og som træningerne skred frem blev det også tydeligt at spillerne, som kommer fra årgangene 2007-2004, i år kommer med en enorm gejst og vilje til at lære en masse.
Udover Vejle Boldklubs egne trænere var Coerver Coaching og DanKeepers også på plads med deres fantastiske trænere.

Vejle Boldklub siger tak til alle de deltagende på akademiet for en fantastisk dag og vi ser frem til at påvirke alle spillernes udvikling!

Luk