Tøjordning for U13 og U14
VB tøjordning for U13 og U4 talenttrupper
For de spillere, som er en del af talenttrupperne på U13 og U14, er det obligatorisk at være med i VB’s tøjordning.
Tøjet er fra Hummel, og indholdet af tøjpakken er:
- 3 t-shirts (2 røde og 1 hvid)
o målmænd: 2 målmandstrøjer + 1 hvid t-shirt
- 3 par sorte shorts
o målmænd: 1 par korte + 1 par lange målmandsbukser og 1 par sorte shorts
- 3 par fodboldstrømper
- 1 paradedragt (træningsbukser + lynlåstrøje)
- 1 sweatshirt
- 1 regnjakke
- 1 sportstaske
Hver spiller får sit eget nummer på tøjet, og numrene tildeles i første omgang alfabetisk efter navn, og siden tilfældigt efter indmeldelse.
Tøjordningen kører i 2 år af gangen, dvs. man får nyt tøj, når man bliver U13, som man har i hele U13 og U14. Det betyder, at man skal vælge en størrelse, som man kan passe i to år, og det er jeres eget ansvar at vælge størrelser, som passer i de to år.
Betaling for tøjet kommer oveni kontingentet, og der er to betalingsmodeller:
- Man betaler kr. 3.100,- ved bestilling af tøjet, og så er det ens eget, og udover at man selvfølgelig skal benytte tøjet til træning og kampe efter trænerens anvisninger, må man bruge det, som man vil i privat regi. Det giver også mulighed for, at man kan få trykt navn på, hvilket koster 200,- ekstra for alle dele. Man kan ved denne ordning ikke få refunderet pengene, hvis man stopper i klubben.
- Man betaler tøjet over 4 rater fordelt på de to år, så det bliver 800,- pr halve år oveni kontingentet. I denne model tilhører tøjet VB, indtil det er betalt ud, og man må derfor kun benytte tøjet i VB regi. Efter de to år er tøjet ens eget. Hvis man stopper i VB i løbet af perioden, skal man aflevere tøjet til klubben og erstatte evt. manglende eller ødelagte dele, eller hvis man ønsker at beholde tøjet, kan man betale restbeløbet. Hvis man kommer til VB som ny spiller i løbet af perioden, så hopper man ind i ordningen og får tøj, som tidligere spillere har haft.